Jens Rohde: Regning skal ikke betales af forbrugerne

Billigere roaming skal ikke tørres af på telekunderne lover EU-parlamentariker Jens Rohde (R). Der er allerede kø foran håndvasken.

Artiklen er opdateret 11/5-2017 med en præcision omkring 3s abonnement

Du har måske bemærket, at dit abonnement er steget efter EU’s indgreb i roaming. Indgrebet betyder, at dit teleselskab fremover, som udgangspunkt, ikke længere vil opkræve ekstra for dataroaming i udlandet.

Helt som forventet så betyder EU’s indgreb, at teleselskaber over en bred kam har sat priserne op og eller helt fjernet muligheden for roaming i udlandet. Det træk var helt lige så forudsigeligt som amen i kirken, men det vil EU-parlamentariker Jens Rohde (R) ikke finde sig i.

CBB's nye bud på abonnementer, hvor der er inkluderet EU-roaming (Kilde: CBB)

CBB’s nye bud på abonnementer, hvor der er inkluderet EU-roaming (Kilde: CBB)

 – Den frie EU-roaming er aflyst – her er det med småt

Ifølge Jens Rohde skal regningen for EU roamingen ikke tørres af på forbrugerne, og han truer derfor med at komme efter teleselskaberne, hvis de sender regningen videre til deres kunder.

– “Vi skal lave en prisvurdering allerede i slutningen af 2018, og det er klart, at den prisudvikling, der er, følger vi meget, meget nøje. Og hvis teleselskaberne tror, at de skal sætte markedskræfterne ud af spil og forsøge at misbruge denne situation, så kommer vi efter dem,” udtaler Jens Rohde til DR.dk

Teleselskaberne har sat deres priser på roaming op af den simple grund, at EU’s nye tiltag koster teleselskaberne flere hundrede millioner kroner om året, og den regning sendes naturligvis videre til dem, der i den sidste ende altid skal betale – nemlig forbrugerne. Man kunne fristes til at spøge, hvem pokker der ellers skulle betale for EU’s indgreb?

 – Flere prisstigninger på vej som følge af EU-roaming

Rohde er uforstående

Jens Rohde giver hug til teleselskaberne for prisstigningerne, der følger efter de nye EU-regler om fri roaming (Foto: MereMobil.dk)

Det er Jens Rohde dog uforstående overfor og til DR siger han:

– “Den køber jeg simpelthen ikke. Der er lavet en lovgivning på området” og “det er en ualmindelig dårlig undskyldning at komme med, at man nu vil hæve priserne.”

Jens Rohde gør sig også bemærket på Facebook og LinkedIn, hvor han langer ud efter de teleselskaber, som hæver priserne. Han skriver også, at forbrugerne blot kan vælge teleselskabet 3, der har valgt ikke at have prisstigninger. I sin iver for at opfordre forbrugerne til stemme med fødderne, så glemmer Jens Rohde i samme ombæring, at teleselskabet 3 ikke hæver priserne, fordi priserne i forvejen var markant dyre end konkurrenternes.

Tilføjet 11/5-2017:  3’s produkter har længe indeholdt 3LikeHome, som giver fri roaming i 52 lande inkl. lande udenfor EU – f.eks. USA, Australien, Kina og Indonesien. Derfor var 3’s produkt tidligere dyrere sammenlignet med konkurrenternes abonnementer, der ikke indehold fri roaming. I dag er forskellen i priserne mellem de forskellige teleselskaber til at overse, og man kan faktisk godt sige, at 3’s abonnementer i dag er billige sammenlignet med konkurrenternes, da 3 stadigvæk tilbyder et markant bedre roamingtilbud end konkurrenterne.

Familierne bliver ramt

Et helt konkret eksempel på, hvordan EU’s indgreb rammer helt almindelige danske familier, kan ses hos CBB.

Vi tager udgangspunkt i en familie med to voksne og to børn med abonnementer hos CBB. Tidligere kunne man få abonnementer, der virkede både i Danmark og i udlandet, så når man var på ferie, så kunne man ringe sammen. Det er meget smart, hvis børnene farer vild på campingpladsen i Toscana.

En ganske almindelig familie kunne tidligere nøjes med billige abonnementer, som man hos CBB kan få til 69 kroner om måneden for fire timers taletid og 2 GB data. Fire abonnementer á 69 kroner er 276 kroner om måneden eller 3.312 kroner om året.

Men disse abonnementer virker efter EUs indgreb kun i Danmark, og går ferien uden for landets grænser, så er billigste abonnement pludselig 149 kroner hos CBB. Fire abonnementer á 149 kroner er 596 kroner hver måned eller 7.152 kroner om året.

Så behøves man ikke være et stort matematisk geni for at regne ud, at families samlede årlige teleomkostninger er mere end fordoblet.

Nogle læsere vil sikkert indvende, at der er forskel i abonnementernes indhold, men det er sådan set underordnet. Familien får ingen merværdi ud af mere data, når man blot har brug for at kunne kommunikere sammen – ringe eller SMS’e til hinanden.

De gamle priser var billigere for den lille familie

EU’s indgreb gør det altså markant dyre og dårligere for en almindelig familie, der måske er på ferie én gang om året. Man kan trods alt roame ganske meget for 3.840 kroner om året. Indtil 15. juni 2017 har EU’s maksimale datapris f.eks. været den indenlandsk pris + op til 0,05 euro per MB data (plus moms).

Hvis den lille familie under de nuværende EU regler tager til Toscana i en uge, så kan familien med det billige CBB abonnement hver især bruge næsten hele deres 2 GB datapakke på ferien, sammenlignet med et skifte til såkaldte EU abonnementer, når man regner med en årlig forskel på 3.840 kroner mellem de to abonnementer. Her skal det bemærkes, at EU nuværende regler, der er gældende indtil 15. juni 2017, har et afsindigt højt loft over prisen på data på rundt regnet 375 kroner pr. GB data plus moms.

EU’s indgreb er en gave til de danskere, der ofte rejser i udlandet. Men for flertallet af ganske almindelige danskere, der måske kun tager en charterferie hvert andet år, er det blot en stor ekstra omkostning. Djøfferen Christian, der har råd til en weekendtur til Barcelona flere gange om året, klapper i hænderne, mens SOSU assistenten Birthe, der bruger flere år på at spare op til en charterrejse med Spies, betaler regningen.

Grundkursus i markedsøkonomi

Nu ville det være nærliggende at komme med en længere udredning om, hvorfor tingene hænger sådan sammen. Selvfølgelig er regningen blevet sendt videre til forbrugeren, og det har EU politikerne også været helt klar over. Det kræver blot en minimal indsigt i, hvordan telemarkedet indenfor EU fungerer, for at kunne forudse konsekvenserne af EU’s indgreb.

EUs indgreb betyder nemlig to ting:

1. Kunderne må som udgangspunkt ikke betale ekstra når de bruger telefonen i et andet EU-land
2. Teleselskaberne skal stadig afregne roamingtrafik til høje priser mellem hinanden

De prisstigninger, vi ser hos de danske teleselskaber, var ventede, og det kan ikke komme bag på én eneste EU politiker, der ved blot lidt om markedsøkonomi. Men sådan ser Jens Rohde ikke på sagen.

– “Hvis teleselskaberne tror, at de skal sætte markedskræfterne ud af spil og forsøger at misbruge denne situation, så kommer vi efter dem,” udtaler han til DR.

Når teleselskaberne sætter prisen op, så er det netop et tegn på, at markedskræfterne fungerer.

Vi har på MereMobil.dk allerede forklaret, hvilke mekanismer, der i spil, i vores artikler Flere prisstigninger på vej som følge af EU-roaming, Derfor stiger dit mobilabonnement. og Den frie EU-roaming er aflyst – her er det politikerne ikke har fortalt.

Vi står derfor i den situation, at vi over næste par måneder vil se, hvordan EU politikerne stiller sig op i én lang række foran håndvasken, mens de peger fingre at de store onde, dumme teleselskaber, der sender regningen videre til de danske telekunder.

EU politikerne skal dog ikke spille overraskede, for den udvikling vi ser, den var fuld ud forudsigelig og en helt logisk konsekvens af politikernes indgreb.

Mere til historien

I den ideelle verden havde EU politikerne forsat den eksisterende ordning med maksimale forbrugerpriser, så ville abonnementspriserne ikke stige så dramatisk, som vi ser nu. EU kunne f.eks. have lavet en maksimal roaming datapris på 6 euro per 15. juni og valgt at nedsætte prisen med én euro hvert af de efterfølgende fem år. Så ville markedet selv havde fundet løsningerne, og forbrugerne ville kunne stemme med fødderne, og vælge de abonnementer, som bedst passede til deres pengepung.

Alle kender MitID – EU-udgave skal udvikles

Den digitale tegnebog og MitID til EU-borgere er kommet på tegnebrættet, lyder det fra Digitaliseringsstyrelsen.

(mere…)
Fra 2025 skal din telefon opdateres i flere år

Softwaren skal vedligeholdes gratis i lang tid efter, at en telefon er taget af markedet. Ny lovgivning træder i kraft fra sommeren 2025.

(mere…)
EU stiller vilde krav til nye telefoner

EU har stiller nye krav til producenterne om blandt andet reparationsbarhed, holdbarhed og opgradering af styresystemet.

(mere…)
Nordisk Film+ er nu en del af CBB Mix

Streamingtjenesten Nordisk Film+ er blevet tilføjet til CBB Mix.

(mere…)
Ikke igen, YouSee!

Stopper det aldrig, YouSee? Hvor meget tror I, at kunderne vil betale for TV-pakkerne?

(mere…)
Unikt streamingtilbud fra CBB

CBB er klar med et aggressivt tilbud. Et billigt mobilabonnement med en stor mængde data og op til 6 streamingtjenester.

(mere…)
Subscribe - få opdateringer på tråden
Notify of
18 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Kom et skridt foran
Vil du være fuldt opdateret på de seneste nyheder, anmeldelser samt trends og tendenser i mobilbranchen? Få de seneste vurderinger først i vores nyhedsbrev.
Gå til tilmeldingssiden
Vi dækker den bærbare teknologi – smartphones, tablets, smartwatches, forbrugerstof og bringer baggrundshistorier og guides. MereMobil.dk har en ambition om at være den primære kilde at gå til, hvis du ønsker viden om branchen, der hver dag har enorm betydning for os alle.
© 2024 MereMobil.dk. Alle rettigheder forbeholdt.
magic-wandarrow-right-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram